Dato: 19 – 25 juli, 2026.
Velkommen til Familielejr 2026
Vi glæder os til at invitere dig, din familie og venner til YWAM familielejr i Fjellerup – et sted, hvor generationer mødes til nærvær, fornyelse og fællesskab.
Temaet for i år er: “Forbundet”
Hvad er YWAM’s familielejr?
Familielejr er meget mere end bare ferie. Det er en uge med mening, relationer og oplevelser, hvor alle generationer kan mødes og styrke deres tro sammen. Vi har plads til alle, uanset om du kommer alene, som en storfamilie eller måske sammen med venner.
Lejren byder på:
- Inspirerende undervisning, der taler til alle aldre.
- Lovsangsstunder, hvor vi samles om Gud.
- Tid til fællesskab – både i smågrupper og med fri tid til hygge.
- Fri eftermiddagen – med plads til strandture, picnics og afslapning.
Uanset om du er førstegangsdeltager eller har været med i årevis, vil vi skabe rammer for, at du føler dig hjemme og mødt.
Åres taler:
Daniel Baumann er en efterfølger af Jesus og har i mange år været en del af Youth With A Mission (YWAM). Han har tjent i Afghanistan, Iran, USA og Kona, Hawaii, med fokus på discipelskab og træning af unge.
Dan rejser internationalt og underviser i YWAM, kirker og på universiteter, hvor han opmuntrer mennesker til at lære Jesus at kende og leve tæt med Ham. Han har skrevet tre bøger: Imprisoned in Iran, A Beautiful Way og A Fresh Look at Fear.
Imprisoned in Iran fortæller den sande historie om Dans arrestation og fængsling i Iran, hvor han stod over for to dødsdomme på grund af sin tro. Bogen vidner om Guds nærvær, mirakler og trofasthed midt i frygt og usikkerhed. Dans passion er at se en generation forelske sig i Jesus og leve deres tro i alle livets områder.
TILMELDING
Tilmelding er åben
-
Ved tilmelding kan du betale enten depositum eller hele beløbet. Tilmeldingen er først gældende, når betalingen er registreret. Depositummet refunderes ikke.
-
Early bird-rabatten gælder kun, hvis det fulde beløb er betalt senest 15. april.
-
Hvis du tilmelder dig inden 15. april, men ikke har betalt det fulde beløb, modtager du en e-mail med instruktioner til betaling af restbeløbet. Hold venligst øje med din spam- eller uønsket-mappe, da e-mails nogle gange kan ende der.
-
Tilmeldingen lukker 1. juli 2026 eller tidligere, hvis alle pladser bliver fyldt.
-
I slutningen af juni sender vi en e-mail med praktiske og generelle oplysninger til alle deltagere.
Vi har desværre ikke flere ledige værelser. Ønsker du at komme på venteliste, kan du kontakte os via e-mail.
PRISER
| Før 15. april | Efter 15. april | |
| Camping (med middag) | ||
| Voksen | 1.785,- | 1.960,- |
| 3-12 år | 700,- | 770,- |
| 0-2 år | 0,- | 0,- |
| Camping (med fuld kost) | ||
| Voksen | 2000,- | 2200,- |
| 3-12 år | 850,- | 935,- |
| 0-2 år | 0,- | 0,- |
| Værelse (med fuld kost) | ||
| Voksen | 2.275,- | 2.500,- |
| 3-12 år | 900,- | 990,- |
| 0-2 år | 0,- | 0,- |
| 17+/teenager | 1.295,- | 1.485,- |
| Depositum | 950,- | 950,- |

