HVAD ER EN FAMILIELEJR?
Du kan glæde dig til tid til familien, samvær, hygge, aktiviteter, gode samtaler over en kop kaffe og meget mere. Vi er i stor forventning til, hvad Gud vil gøre i vore hjerter denne uge i sommerferien. Kom til en enormt berigende lejr for alle aldre i Guds fantastiske nærvær!
Lejren afholdes i uge 30 på Djurslands Efterskole. Lejren starter søndag i uge 29 og slutter lørdag i uge 30.
Lejr for alle aldre
Da lejren er for alle aldre, har vi forskellige programmer for de forskellige aldersgrupper. Når du tilmelder dit barn, er kriteriet hvilken gruppe eller klasse, de skal begynde i efter sommerferien:
Børnegruppe 1 er for børn i alderen 3-4 år.
Børnegruppe 2 er for børn i alderen 5-6 år eller hvis du skal til at starte i 0. klasse.
Børnegruppe 3 er for børn i 1.-2. klasse.
Juniorerne er fra 3. til 6. klasse.
Teenagerne er fra 7. klasse op til 16 år.
17+ er for dig, der er mellem 17 og 25 år.
Program
Formiddag: Undervisning efterfulgt af fællesskab og refleksion i grupper. På samme tid er der program for børn, juniorer og teenagere.
Eftermiddag: Intet program. Et oplagt tidspunkt til at være sammen med familie og venner.
Aften: Undervisning for de voksne samt program for juniorer og teenagere.
17+ har et særskilt program.
Smågrupper
Alle voksne bliver placeret i en smågruppe. Tanken med de mindre fællesskaber er at alle bliver set og hørt og at reflektere over undervisningen i fællesskab. Det er ofte nemmere at dele liv og tanker i et mindre forum, og det er der en oplagt mulighed for i smågrupperne. Formålet er ikke bare at snakke, men at skabe relationer og at opmuntre og bede for hinanden. Man bor på samme campingplads med dem, man er i gruppe med. De, der bor på værelse bliver fordelt mellem grupperne. Par kommer i samme gruppe.
Overnatning
Du kan bo i campingvogn, telt eller leje et værelse på skolen.
Der er syv campingpladser. Kommer du med telt, skal du medbringe liggeunderlag/madras. Der er toilet- og bad i vogne ved campingpladserne.
Teenagerne sover i klasselokaler og skal medbringe liggeunderlag/madras.
Om værelser
Ønsker du at bo på værelse, skal du medbringe dyne, pude og lagen til hele familien. Der er kun to senge på hvert værelse, så medbring liggeunderlag/madras til resten af familien.
Værelserne er forskellige størrelser, og det er ikke alle værelser, der har eget toilet og bad. De bliver fordelt efter størrelsen på familie og behov.
Mad
Der er varm middag hver dag kl. 12.00 for alle.
Bor du på værelse, er teenager eller 17+ får du fuld kost (morgenmad, middag og aftensmad).
Bor du i campingvogn eller telt, skal du selv sørge for morgenmad og aftensmad.
Der bliver serveret kaffe/te/saftevand med frugt om formiddagen, og kaffe/te/saftevand med kage el. lignende om aftenen.
Særlig hensyn til kosten/fødevareallergier beskrives i tilmeldingen til lejren. Vores hjerte er at kunne tilbyde god mad til alle, og vi tager, så vidt muligt, hensyn til de enkelte.
Faciliteter og omgivelser
Efterskolen lejren bliver afholdt på ligger i Fjellerup i et naturskønt område. Der er skov på skolens areal, så der er god mulighed for en gåtur i det grønne. Der er en sportsplads, fodboldbane, beachvolley-bane, svævebane og bålplads.
Man skal bare gå 2,5 km og så er man ved havet, og der er 3 km til Fjellerups vaffelbageri, hvis man er lækkersulten.
Generel information
- Medbring tallerken, bestik, krus og viskestykke. Opvask kan foretages på campingområdet og i de små køkkener.
- Juniorer skal medbringe en pude at sidde på under juniormøderne + praktisk tøj til al slags vejr + sportssko og fodboldstøvler.
- Der er et sted til opvask, tøjvask og med et køleskab til fri benyttelse lige overfor hallen.
17+lejren og 17+Café
De unge har deres eget program med god undervisning, aktiviteter, grupper og festaften. Der er tradition for at 17+ hjælper til med teenagernes natløb (der altid er en del af Familielejren, men selvfølgelig også er en stor hemmelighed 😉 ), og det er muligt at være med til dette også. Det er dog ikke en obligatorisk del af vores program. 17+erne har en noget anderledes arbejdsopgave end resten af lejrens deltagere. I stedet for at hjælpe med at holde de forskellige områder pæne og rene, har vi nemlig æren af at servicere med god kaffe, slik, is osv. i vores 17+cafe! Alle får et fast cafe-hold og træning i at stå i cafeen, så der er både dømt sjov, fællesskab og sammenhold når vi arbejder.
I vores 17+ Café kan man høre lyden af espresso-maskinen, samtaler på kryds og tværs, højt humør og dæmpet musik. Der er mulighed for at købe lækker kaffe m.m., spille spil, grine med dine venner eller lære nye mennesker at kende. Caféen har åbent flere gange dagligt.
Har du lyst til at hjælpe?
Vi har brug for frivillige medarbejdere hvert år til at få alle ender til at hænge sammen. Vi har især brug for køkkenmedarbejdere og børnemedarbejdere. Men vi har brug for hænder på alle områder. Hvis du gerne vil være medarbejder, så skriv til os ved at trykke på brev-ikonet i nederste højre hjørne.
PRISER
Camping (med middag) | Før den 15. April | Efter den 15. April |
Voksen | 1.725,- | 1.900,- |
3-12 år | 650,- | 720,- |
0-2 år | 0,- | 0,- |
Værelse (med fuld kost) | ||
Voksen | 2.125,- | 2.415,- |
3-12 år | 820,- | 930,- |
0-2 år | 0,- | 0,- |
17+/teenager | 1.250,- | 1.435,- |
Depositum | 950,- | 950,- |
Lejrens adresse
Djurslands Efterskole
Kanneshøjvej 43
8585 Glesborg
Kontakt
Har du spørgsmål, så skriv en mail til os ved at trykke på brev-ikonet i nederste højre hjørne. Så svarer vi hurtigst muligt. Du kan også kontakte os på tlf. +4586974055 (alle hverdage 10:00-15:00).