Velkommen til keramikværkstedet på Sjellebro!

Vi håber du vil være med til:
-At skabe et frirum, hvor vi i fællesskab hygger os med keramik
-At give form til ideer og forestillinger
-At inspirere og opmuntre hinanden
-Sammen at glæde os over, at vi er Guds skabninger, og at skaberlysten og kreativiteten er givet af ham.
Det er noget helt særligt at skabe sit eget håndlavede kunstværk!

Det er sjovt, hyggeligt, afslappende og givende at arbejde med ler. Der er plads til både erfarende eller nybegynder.

Vi har plads til 15 deltagere ad gangen, så skynd dig og meld dig til.

Program:

Fredag: Vi starter kl. 19.00 med introduktion og en fælles aktivitet, hvorefter kreativiteten får frit løb. Aftenen slutter officielt kl. 20.30, men du er velkommen til at fortsætte i værkstedet.

Lørdag: Vi arbejder fra kl. 9.30-12.00 og igen fra kl. 13.00-16.00 med en frokostpause midt på dagen. Kl. 16.00 runder vi af.

Glasering: dato kommer

Når dine værker er tørre og forglødet, mødes vi igen til glasering. Vi finder en dato sammen til selve keramikværkstedet. Medbring selv aftensmad, vi spiser sammen, inden vi går i gang.

Vi har plads til 15 deltagere pr. gang, så tilmeld dig hurtigt og vær med til denne kreative oplevelse.

Pris: 600 kr. som inkluderer:

  • 300 g stentøjsler
  • 10 timers værkstedstid med undervisning og materialer
  • Brug af værktøj
  • Første brænding af dine kreationer
  • Kaffe, te og kage

Ekstra ler tilkøbes for 100 kr. pr. kilo (inkl. Glasur, begitning/underglasur og brænding). Bemærk, at vi kun brænder materialer købt på stedet.

Overnatning og forplejning:

  • Morgenmad: 25 kr.
  • Frokost: 50 kr.
  • Overnatning: 150 kr. (inkl. sengetøj)

Hvem er vi?

Vi hedder Bodil Kappelgaard, Núbia Corneliussen og Linda Gadsbøll og vi har en passion for at lege med ler. Vi har været med forskellige workshops og oplevet hvor godt det er at skabe noget med leret. Det har vi lyst til at dele med andre, derfor har vi tænkt os at skabe muligheden, og vi glæder os til at lege med dig.