Vi har længe haft en drøm om at have et såkaldt Safehouse for kvinder og børn udsat for menneskehandel eller prostitution. Det er i Malawi ikke tilladt at blive gift som mindreårig, men realiteten er, at piger ned til 13 år bortgiftes – ofte med misbrug og overgreb til følge. De risikerer siden at blive afvist af både manden og deres egen familie, ende/blive tvunget i prostitution uden mulighed for at komme ud igen.

Beauty for Ashes tilbyder et sikkert sted at bo, professionel hjælp og rådgivning og uddannelse der hjælper med at lægge en plan for fremtiden.

Huset og visionen har fået navnet ud fra verset i Esajas 61,3 om at der skulle udråbes et nådeår for Herren og gives hovedpynt i stedet for aske (eng: beauty for ashes, (KJV)) til Zions sørgende. Der er netop fokus på Guds nåde og barmhjertighed og genoprettelse i huset – der interessant nok netop har sin opstart i et nådeår.

Der bor seks unge kvinder i huset. De modtager både professionel hjælp til at bearbejde de traumatiske oplevelser, de har været igennem og praktisk oplæring i forskellige håndværk, så som madlavning, syning og i frisørfaget. Planen på kort sigt er at de nuværende seks kvinder får hjælp og redskaber til at kunne forsørge sig selv og deres børn fremover. Herefter kan seks nye kvinder flytte ind og få hjælp.

Vi kunne godt tænke os at etablere et decideret værksted hvor der kan undervises i forskellige håndværk for nuværende og tidligere beboere i huset. Her vil man kunne involvere frivillige kræfter og teams udefra til at stå for forskellige kurser. Værkstedet vil også kunne fungere som butik for lokalområdet med et køkken, en frisør med makeup-afdeling og en skrædder/tøjdesigner. De udlærte kvinder kan både hjælpe med oplæring af andre og selv tjene penge på deres arbejde.

At dyrke egne afgrøder: Malawi lider stadig under en høj inflation, og at skaffe mad er en udfordring især i syd. At blive selvforsynende med de mest basale fødevarer kræver tid, hænder og såsæd, jorden har de.

En bil til husets arbejde: I arbejdet med at hjælpe kvinderne til en stabil tilværelse er det nødvendigt, til en vis grad, også at hjælpe deres familier. Flere af kvinderne har børn, der nu bor hos bedsteforældrene, og transport frem og tilbage mellem familierne er en udfordring.