Lad os begynde at se på hvad der kan findes i Bibelen:
Der var et hovedtema i hele Bibelen, som jeg knapt var begyndt at forstå – Gud havde specifikt skabt os til opgaven med uddelegeret herredømme over hans skabelse. Formålet? At vise hans herlighed ved, hvordan vi regerer og samarbejder med ham – til en forløsning af alle ting under Kong Jesus.

Lad os starte med et af vores mest velkendte vers, 1. Mosebog 1,26, der beskriver os som skabte så vi ligner Gud (eng. image bearers, altså en afbildning af Gud, red.). Denne sandhed er så dybt afgørende, at den dukker op i næsten hver eneste YWAM-undervisning, jeg nogensinde har hørt. Men verset siger også noget andet, der er vigtigt: “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over”“… resten af ​​skabelsen.

Her har vi et dybere formål med, at vi blev skabt: “DE SKAL” – et mandat til at herske. Men hvilken type hersken er her tale om? Ofte er den blevet tolket som dominans. Det samme hebraiske ord for herske (Radah), som bruges her, bruges i Salme 145 og 72 til at beskrive en ideel konge, som vil det bedste for sit folk. Det herredømme vi er skabt til at udøve, er langt fra et dominerende, men faktisk et tjenende lederskab – præcis ligesom vi er trænet til at lede og gå foran i vores samfund for at få det bedste frem i de mennesker, Gud har sat os sammen med. En forsker i Det Gamle Testamente, Ellen Davis, oversætter passagen som “mennesker skal mestre resten af Skabelsen med dygtighed;” – altså en mere håndværks-lignende, kreativ anvendelse af vores evner og færdigheder.

Derefter, i 1. Mosebog 2,15, bliver vi sat i haven for at vi “skulle dyrke og vogte den“. Det lyder som en simpel landbrugsopgave – men de hebraiske ord (abad og shamar) kan oversættes til “tjene og beskytte” eller “bearbejde og bevogte” eller “tage sig af og vedligeholde”. Dette er ikke en kommando for uholdbar, utilitaristisk, maksimal produktivitet; det er et kærligt, omsorgsfuldt ansvar at søge skabelsens blomstring og trivsel – hvilket vil gavne mennesker såvel som de øvrige skabninger.

Men hvad med Jesus og Det Nye Testamente?
Der er mange vers om Jesu arbejde og mål, som handler om andet end mennesker på måder, jeg ikke rigtigt havde bemærket:

Johannes 3,16 – den dyrebare, kompakte beskrivelse af inkarnationen: vi har en tendens til at antage, at der står “Således elskede Gud verdens folk”, men den “verden”, som Gud elsker så meget, er faktisk det græske ord “Kosmos” – hvilket normalt betyder alt det skabte. Så Jesu inkarnation og død handler om mere end mennesker. Hvad kan det betyde? I vores begejstring over betydningen af at være fri fra synd og død, har vi så overset, at forløsningen strækker sig videre til resten af ​​skabningen?

Kolossenserbrevet 1,16-17 taler om, at alle ting er skabt af ham og til ham, hvilket giver genklang i Johannes 1,3: “Alt blev til ved ham“. Jesu død på korset var den ultimative pris for at forsone alt med sig selv i Kristus (Kol 1,20). Romerne 8 taler om, at skabningen venter i ivrig forventning på Guds børns herlige frihed. Slutteligt i Johannes’ Åbenbaring er det ikke kun alle folkeslag, stammer, folk og tungemål som erklærer Jesus som konge (Åb 7,9), men også enhver levende skabning (Åb 5,13).

Selvom denne forløsning vil komme fuldt til udtryk i den kommende tidsalder, ser det ud til at noget af den ses nu, på samme måde som med vores egne liv. Megen forløsning er synlig i os nu, som vi smager på den kommende verdens kræfter (Hebr. 6,5) og beder om, at hans vilje skal ske på jorden, som den sker i himlen. Når vi adlyder 1. Mosebogs mandat, vil vi så se skabningen få en forsmag på det himmelske? Der er set eksempler fra vækkelser på ekstremt frodige afgrøder og eksempler på at steder, hvor der er sket betydelig ondskab, er blevet golde. Jeg mener, at der er håb her.

Om den der nye jord….
Jeg foreslår, at vi allerede har set nok bibelsk grundlag til at vide, at vi forventes at søge det bedste for Guds skabelse. Men der kan være en elefant i rummet for nogle kristne – bibelvers om en ny jord. Lad os se på disse, da de er blevet brugt til at antyde, at vi ikke behøver at passe på resten af ​​skabelsen – eller ikke meget i hvert fald.

Vi ved, at vi ser frem til en ny himmel og en ny jord (2Pet 3,13) og at den eksisterende verden vil blive ødelagt af ild, når Herrens dag kommer som en tyv (2Pet 3,10).

Her har ordene og sammenhængen, som altid, betydning. To græske ord for “ny” var tilgængelige: enten neos eller kainos. Neos betyder helt ny – som en helt ny bil, der forlader fabrikken – hvorimod kainos betyder ny i nogle aspekter eller genbrugt eller transformeret – mere som en repareret brugt bil, der er ny for dig, men ikke nyskabt. 2. Peter 3 indeholder ordet kainos, ikke neos. Det samme er tilfældet i Åb 21,1. Den nye himmel og den nye jord er GEN-ny, ikke helt ny. Der er en parallel til at vi er “en ny skabning” – genkendelig, men renset og forløst (2 Kor 5,17) eller endda Jesu opstandelseslegeme, hvis sår stadig var synlige. For at forstå den destruktive ild i 2Pet 3,10, er konteksten i kapitlet Noas syndflod hvor ødelæggelsen var forædling fra ondskab, ikke fuldstændig udslettelse og genskabelse af verden. Ilden her, påstår jeg (ligesom teologer, der er meget mere dybdegående end jeg), er en raffinerende ild, ikke en fuldstændigt ødelæggende ild.

En genskabt jord?
Den “nye” jord vil, mener jeg, have en vis kontinuitet fra denne jord. Dette giver helt sikkert vægt til vores ansvar for at passe på hvad vi kan af denne skabelse. Men selv hvis den nye jord er en komplet erstatning, er vi nødt til at adlyde mandatet fra 1. Mosebog om at drage omsorg for alt hvad Gud har skabt, og leve med forventningen om skabelsens fremtidige forløsning.

Mulige måder at overveje forholdet mellem mennesker og resten af skabningen; nogle nyttige paralleller at overveje:

1) Det er, som om vi har lånt Guds bilnøgler – og han vil gerne have bilen tilbage i ét stykke! Men vi har evnen til at smadre den – vi har vores frie vilje.

2) Er vi lejere og vores udlejer Kongernes Konge? “Jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren” (Salme 24). I så fald har vi en lejekontrakt der omfatter, at vi passer ejendommen.

3) Forestil dig vi kendte en kunstner, der har skabt noget godt (eller endda noget meget godt), hvorfor ville vi med vilje gøre skade på det, hvis vi kan lide eller elsker den person?

4) Den, der undertrykker den svage, håner hans skaber (Ordspr 14,31). Så hvad med enhver, der mishandler skabelsen? Viser det foragt for skaberen?

5) Kan der være en parallel med vores egne kroppe – som vi fodrer og plejer (Ef 5,29), fordi vi ved, at Gud har skabt vores kroppe omhyggeligt og elsker os højt? Vi ved at hvis vi ikke passer på os selv, er dårligt helbred en konsekvens – og dermed giver vi mindre ære til vores skaber. Er vores forhold til resten af ​​skabelsen ens?