Af: Torsten Conrad, konsulent, forsker i ledelse og forkynder i Randers Frikirke
Følgende er et uddrag fra en tale i Assentoft Frikirke søndag d. 6.11.2022.

Det vi samles om, er ikke “bare” sandhederne, vi finder i Bibelen. Tager vi imod dem og lever dem ud? Praktiserer vi dem? Det er rigtigt alt det vi læser og hører, men der er så himmelråbende stor forskel på om det er noget vi tager til os og lever i. Er sandhederne en gave vi har fået som står på hylden, eller pakker vi gaven op og bruger den? “EJ hvor er jeg glad for at jeg har fået gaven!:” kan vi stå der og sige; året efter står den der stadigvæk. Det er mit tema i dag – at vi bruger det, vi har fået. At vi ser det, vi har fået. Det er noget vi alle sammen kan gøre. Mere nærvær i livet gennem mere nærvær i Jesus.

Hvad ville du bruge 86.400 på?
Lad os forestille os engang at en som elsker dig rigtigt højt hver eneste dag sætter 86.400 kr. ind på din konto. Det er mange penge. Det eneste kriterium er, at inden dagen er gået skal du have brugt dem alle sammen. Hvad ville du bruge dem på, hvis det var dig? Alt det du ikke bruger, det mister du. Lad os prøve at konvertere de 86.400 kr. til sekunder. Inden i morgen på det helt samme tidspunkt, er der gået 86.400 sekunder. Hvad vil du bruge dem på? Du får dem ikke igen. Du kan ikke sige “jeg vil gerne gemme nogle af dem til senere”. Tiden den går. Bibelen siger, du må bruge tiden på lige det du vil. Det er ikke alt der er dig gavnligt. Så hvad er det, der er det gavnlige for os at bruge vores tid på?

Fortid, fremtid, nutid
Jeg ved ikke om du er lidt ligesom mig. Nogle gange så tænker jeg: “ej hvor er jeg ærgerlig over at jeg brugte tid på det”. Andre gange er jeg lidt for effektiv i brugen af min tid og får rigtigt meget ud af den. Jeg er fokuseret på at det nogle gange kan være rigtigt fint at spilde tid. Forstå mig ret. Det med at jeg ikke har travlt med noget som helst. At jeg bare er.
Hvordan har du det med at være nærværende i nuet? Lige nu? Vi har fortid og fremtid. Tid der har været, og noget der kommer. OG så er der nutid – der hvor vi er nu. Hvor bruger du det meste af din tankekraft og virke? På noget der har været, som er sket, som vi fortryder, vi er ærgerlige over, eller som er smertefuldt og har ramt os og har været en del af vores liv? Er det på fremtiden, håbet om det som der kommer – en bedre tid? Er vi nærværende i nuet?

Jeg er!
Guds navn er Jahve – jeg er. Han er din nutids-Gud. Han er også alfa og omega, begyndelsen og slutningen. Jeg synes der er noget fascinerende ved at få øjnene op for det der “jeg er,” lige nu – ikke bare i en eller anden fremtid, der venter os. Nej, lige nu er Guds nærvær! Nu ved jeg ikke hvad din livssituation er. Er det stress og jag og travlhed eller måske glæde og forventning? Vi kan sætte mange ord på hvordan vi har det. Matt. 11,28 siger: “Kom hid til mig, alle I som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” (talerens fremhævelse, red.).

En ting er at vi kender verset, men tager vi sandheden til os? Slider vi os trætte og bærer tunge byrder? Kommer vi til ham og giver ham en chance reelt for at bære vores byrder og tage dem fra os? Eller er det bare en eller anden sandhed som vi ikke gør brug af, en gave som vi ikke får pakket op og brugt? Jeg har studeret teologi i mange år, læst min Bibel og gået i kirke, men det praktisk at tage sandhederne til mig og meditere over Guds ord – at lade Guds ord marinere i mig. Det er det der er så helt enormt frigørende. Når man simpelthen lægger sig ned marinerer sig selv så man med eftertryk får det til at sive ind, og tager sandhederne til sig.

Glæd dig i Herren
I Filipperne 4,4 synes jeg der er en meget provokerende sætning. Den starter med “Glæd dig!” Årh det er “dejligt” at få det vers nogle gange, især når man absolut ikke glæder sig. Man synes at det er mørkt eller trist eller hvad det nu er for nogle følelser, vi sætter på os. Hele sætningen hedder: “Glæd dig i Herren:” Ikke bare glæd dig i dig selv og al den lykke og overskud som du har, men glæd dig i Herren. Vi skal huske at det her er Filipperbrevet. Nogle gange så tænker jeg jaja det er godt med dig. Det kan du sagtens sige. Hvad så med dem, som har det svært?
Gad vide hvordan det så ud for Paulus da han skrev det her brev. Han var i fængsel og ikke som vi kender det i dag. Forestil dig hvordan hans livssituation har været siddende der i sådan en kold, fugtig kælder uden gode bade- eller hygiejneforhold. Når folk kom og modtog breve fra ham eller havde samtaler med ham, så var han nok ikke så soigneret og velplejet.

Han siger glæd dig i Herren, ikke en glæde vi skal finde i os selv. Uanset hvad der er sket i løbet af året, og hvad elendighed der måtte komme ind over os, globalt med kriser, hungersnød, energikriser, alverdens forskellige smerter, som vi kan sidde i med sygdomme, mangler og savn, så er det ikke den letkøbte sandhed som Paulus repræsenterer. Det er en Guds sandhed. Gud siger: “Glæd dig i mig. Tag mit åg på dig, som er gavnligt, kom til mig med alt det, som du kæmper med.” Nogle af de mest lykkelige mennesker, jeg har mødt, har været i de mest tragiske omstændigheder, f.eks. i en flygtningelejr i Nordtanzania. Folk havde boet der i otte ti år, var flygtet fra alt, familiemedlemmer var blevet dræbt og de oplevede hungersnødsperioder. Jeg ville komme med et opmuntringsord, men den der blev opmuntret, det var mig. Det, der blev forkyndt i lejren, var netop glæden som vi har i Herren Jesus, ikke den vi har i os selv, eller vores omstændigheder. Det var der det gik op for mig, vi kan være glade selv om vi ikke er rige, unge eller raske, selvom vi ikke er i gode omstændigheder.

Nærværende med Jesus
Det der med at være nærværende med Jesus og kunne være nærværende med dem vi er sammen med hele dagen lang, det er igen en øvelse, og jeg vil gerne gøre det praktisk. For sandhederne kender vi, vi kan bare åbne vores Bibel, men hvordan overfører vi dem? Det er jeg dybt optaget af. Jeg har været ved at kigge på en gammel Jesuit-tradition. Jeg tror, vi kan lære en masse af folk der har gået forud for os, og jeg tror ikke at de nyeste ting i vores rygsæk nødvendigvis er de bedste. I denne Jesuit-praksis er der fem punkter. Man kalder det noget så provokerende og udfordrende som eksamen. Det handler om at man eksaminerer, altså at man kigger grundigt på noget, to gange om dagen. Det er ment som et praktisk inspirerende værktøj, ikke noget lovisk, som man skal leve op til:

• Når jeg kigger fortid og nutid, hvor får jeg så øje på Guds virke i mit liv? Er jeg nærværende nok til rent faktisk at registrere, hvad der sker lige omkring mig? Nogle gange så bliver vi så fokuserede på at det skal være noget i fremtiden, men ser vi Gud der hvor vi er?
• Jeg tæller og taler de velsignelser ud, som Gud har givet mig. Vi kan øve os i at tælle vores velsignelser. Det er helt vildt hvad det betyder i praksis.
• Jeg er opmærksom på mine følelser. Det kan godt være jeg føler mig lidt trist og nede. Det kan også være jeg føler mig glad og opmuntret. Det ændrer heller ikke på Guds sandhed og hvem han er, men det er med til at minde mig om at jeg er lille og han er stor.
• Jeg udvælger mig en af dagens oplevelser, og bruger tid på den. Det kan være en situation eller opmærksomhed på en person som jeg mødte, som havde det svært eller var udfordret. Så beder jeg for ham/hende, og tager personen alvorligt. Det handler om at vi ikke bare er isolerede i os selv, men har øjne for dem, som er omkring os og den verden vi er i. Så vi er nærværende.
• Jeg minder mig om at Gud også vil være trofast frem mod min næste eksamen – uanset hvad jeg kommer til at stå i og med.

Lad os huske at Paulus sad i fængslet mens han forkyndte de her sandheder. De er ikke letkøbte, så uanset hvad din og min situation den er i dag, så er der håb. Uanset hvilke behov der er omkring os, så er der håb. Jeg går typisk en med eller anden form for lille æske på mig. Den minder mig om at være nærværende i nuet. I løbet af min hverdag er der rigtigt mange ting jeg åbner op for, det ene møde efter det andet. For hver eneste gang, der er noget nyt, så lukker jeg op for det, men hvornår lukker jeg det ned igen? Hvornår får jeg bevæget mig videre fra der, hvor jeg er, til det næste, så jeg får afsluttet et møde, så jeg er nærværende når det næste starter. Måske kender vi det når vi kommer hjem fra arbejde og skal være nærværende med familien. Får vi så lige lukket ned for arbejdet og er til stede? Nogle gange har vi brug for at lægge låg på æsken og så lade tingene ligge. Vi har et lykkeligt budskab til os selv, men også til vores omverden. Det er mit ønske at vi kan tage imod det, leve i glæden i Herren og hans fred og være nærværende i vores liv. Nærværet sammen med Jesus giver nærvær i vores liv.