ARBEJDSLØRDAG

ARBEJDS-

LØRDAG

22. april

Det er snart forår og sol, fugle, vintergækker og andre blomster kigger frem… og det gør mælkebøtter, rajgræs og andet godt også. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi pt. ikke er så mange til at holde vores fantastiske sted ved lige. Af samme grund, og fordi det bare er sjovere at løfte i fællesskab, så inviterer vi til en aktiv og hyggelig dag på Sjellebro. Arbejdsdag er også mulighed for at dele liv. Sidst vi var sammen var utroligt opmuntrende.

Hvad skal vi lave?
Opgaverne på dagen afhænger af hvor mange vi bliver og de færdigheder vi har. Lugning af blomsterbede, græsslåning, rensning/lapning af tagrender, reparere sokkel på hovedbygning, kløve brænde, male låger/hegn, male vægge/lister inde og lave lyset ovenpå og udendørs kunne være nogle af dagens begivenheder.

Vi starter med morgenmad, kaffe og beder sammen kl. 9 og slutter med aftensmad kl. 18.
Ved du allerede nu, at du gerne vil være med, så kan du udfylde googleformen nedenfor.