OM OS

FORMÅL, OVERBEVISNING & GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER

På denne side finder du YWAMs formål, overbevisning og grundlæggende værdier og måde at arbejde på beskrevet. De er udarbejdet som svar på specifikke direktiver givet af Gud siden YWAM begyndte i 1960. De er nedskrevet for at give videre til efterfølgende generationer, hvad Gud har lagt vægt på for os. Det fælles formål og vores overbevisninger og værdier er de vejledende principper, både for tidligere og fremtidig vækst i vores mission. Nogle er fælles for alle kristne overalt; andre er karakteristiske for Youth With a Mission. Kombinationen af vores formål, overbevisning, værdier og praksis udgør de unikke familie-kendetegn, som YWAM består af – vores “DNA.” De er rammer, vi respekterer højt, da de hjælper os med at definere hvem vi er, hvordan vi lever og hvordan vi tager beslutninger. En YWAMer er en person, der har afsluttet en YWAM Discipelskabstræningsskole (DTS) og som med glæde omfavner vores erklæring om formål, overbevisning, grundlæggende værdier, “Legacy Words” og forpligtelser. Hvis informationen på denne side kopieres eller deles, beder vi om at det kopieres eller deles i sin helhed som præsenteret her på siden, og ikke i uddrag.

FORMÅL

Youth With A Mission (YWAM) er en global bevægelse af kristne fra mange kirkesamfund hengivne til at præsentere Jesus personligt for denne og fremtidige generationer, at mobilisere så mange som muligt til at hjælpe med denne opgave og at træne og udruste kristne til deres rolle i at opfylde missionsbefalingen. Som borgere i Guds rige, er vi kaldet til at elske, tilbede og adlyde vores Herre; at elske og tjene Hans legeme, kirken, og til at elske alle folkeslag overalt, hvilket indebærer at præsentere hele evangeliet til det enkelte menneske verden over.

Vi i YWAM tror på Gud – Faderen, Sønnen og Helligånden – og at Bibelen er Guds inspirerede og autoritære ord, som åbenbarer at Jesus Kristus er Guds søn; fuldt Gud og fuldt menneske; at mennesker er skabt i Guds billede; at Han skabte os til at have evigt liv igennem Jesus Kristus; at selvom alle mennesker har syndet og ikke lever op til Guds ideal, har Gud gjort frelse muligt igennem Jesu fødsel, liv, død på korset, opstandelse og Jesu Kristi himmelfart; at omvendelse, tro, kærlighed og lydighed er passende respons til Guds nåde til os gennem Helligåndens aktive virke; at Gud længes efter at alle mennesker skal blive frelst og komme til erkendelse af sandheden; og at Helligåndens kraft er demonstreret i og igennem os til fuldførelsen af Jesu sidste befalinger, ” Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen.” (Mark. 16,15) og ” Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple” (Matt. 28:19)

OVERBEVISNING

Youth With A Mission (YWAM) anerkender Bibelen som Guds autoritative ord og det absolutte referencepunkt for ethvert aspekt af livet og tjenesten. På grundlag af Guds ord, den Han er og Hans frelsesinitiativ, gennem Jesu forsonende værk ( Hans død, begravelse og opstandelse) lægger vi i YWAM stærk vægt på, at følgende er vores gensvar:

Tilbedelse: Vi er kaldet til at lovsynge og tilbede Gud alene. (2Mos 20,2-3; 5Mos 6,4-5; 2Konge 17,35-39; 1Krøn 16,28-30; Neh 8,2-10; Mark 12,29-30; Rom 15,5-13; Jud 24-25; Åb 5,6-14; Åb 19,5-8).

Hellighed: Vi er kaldet til hellig og retfærdig livsførelse, som viser Guds karakter. (3Mos 19,1-2; Sl 51,7-11; Jer 18,1-11; Ezek 20,10-12;
Zak 13,9; Luk 1,68-75; Ef 4,21-32; Tit 2,11-14; 1Pet 2,9,21-25; 1Joh 3,1-3).

Vidne: Vi er kaldet til at dele evangeliet om Jesus Kristus med dem, som ikke kender Ham. (Sl 78,1-7; Es 40,3-11; Mika 4,1-2; Hab 2,14; Luk 24,44-48; ApG
3,12-26; ApG 10,39-43; 1Kor 9,19-23; 2Kor 2,12-17; 1Pet 3,15-18).

Bøn: Vi er kaldet til at være engageret i forbøn for mennesker og for de ting, som ligger på Guds hjerte. Det indebærer også at stå imod ondskab af enhver art. (1Mos 18,20-33; 2Mos 32,1-16; Dom 3,9,15; 1Kong 8,22-61; Ezek 22,30-31; Ezek 33,1-11; Matt 6,5-15; Matt 9,36-38; Ef 3,14-21; 2Thess 3,1-5).

Fællesskab: Vi er kaldet til at være overgivet til kirken i både dens lokale plejende udtryk og dens mobile multiplicerende udtryk. (2Krøn 29,20-30; Sl 22,25-28;
Sl 122,1-4; Joel 2,15-17; Matt 18,19-20; ApG 2,44-47; ApG 4,32-35; 1Kor 14,26-40; Ef 2,11-18; Hebr 10,23-25).

Tjenstvillighed: Vi er kaldet til at bidrage til Guds riges fremme i alle samfundets/livets områder (5Mos 15,7-11; 5Mos 24,17-22; Sl 112,4-9; Ordsp 11,10-11; Zak
7,8-10; Matt 5,14-16; 2Thess 3,13; Tit 3,4-8; Hebr 13,15-16; Jak 2,14-26).

GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER

  1. AT KENDE GUD

YWAM er overgivet til at kende Gud, hans natur, hans karakter og hans veje. Vi søger at afspejle den han er i alle aspekter af vores liv og tjeneste. Det naturlige resultat af at kende ham og nyde fællesskabet med ham er ønsket om at dele ham med andre.
(2Kong 19,19; Job 42,5; Sl 46,10; Sl 103,7-13; Jer 9,23-24; Hos 6,3; Joh 17,3; Ef 1,16-17; Fil 3,7-11; 1Joh 2,4-6).

  1. AT GØRE HAM KENDT

YWAM er kaldet til at gøre Gud kendt over hele jorden og i ethvert område af samfundet gennem evangelisation, træning og barmhjertighedsarbejde. Vi tror på, at frelsen af sjæle bør resultere i forvandling af samfundet, så vi dermed kan adlyde Jesu befaling om at gøre alle folkeslag til hans disciple.
(1Krøn 16,24-27; Sl 68,11; Sl 71,15-16; Sl 145,4-7; Matt 28,18-20; Mark 16,15; ApG 1,8; ApG 13,1-4a; Rom 10,8-15; Rom 15,18-21).

  1. AT HØRE GUDS STEMME

YWAM er overgivet til at skabe sammen med Gud gennem det at lytte til ham, bede hans bønner og adlyde hans befaling i store og små ting. Vi er afhængige af at høre hans stemme som enkeltpersoner, sammen i team sammenhænge og i store fælles samlinger, som en integreret del af vores beslutningsproces.
(1Sam 3,7-10; 2Krøn 15,2-4; Sl 25,14; Es 6,8; Amos 3,7; Luk 9,35; Joh 10,1-5; Joh 16,13-15; Hebr 3,7-8,15; Åb 2,7,11,17,27; Åb 3,6,13,22).

  1. AT PRAKTISERE LOVSANG, TILBEDELSE OG FORBØN

YWAM er overgivet til at tilbede Jesus og være engageret i forbøn som en integreret del af vores daglige liv. Vi anerkender også, at det er Satans intention at ødelægge Guds arbejde, og vi er afhængige af Guds kraftfulde nærvær, Helligånden, for at overkomme Satans strategier i de individuelles liv og for nationerne.
(1Sam 7:5; 2Krøn 7,14; Sl 84,1-8; Sl 95,6-7; Sl 100,1-5; Mark 11,24-25; ApG 1,14; Ef 6,13-20; 1Thess 5,16-19; 1Tim 2,1-4).

  1. AT VÆRE VISIONÆR

YWAM er kaldet til at være visionær og til stadighed modtage, opfostre og forløse nye visioner fra Gud. Vi støtter pionerarbejde med nye tjenester og nye metoder, og er altid villige til at være radikale for at være relevante for enhver generation, folkegruppe, og ethvert samfundsområde. Vi tror på at YWAM’s apostoliske kald kræver en integration af åndeligt ældsteråd, frihed i ånd og fællesskab, og at have Guds Ord i centrum.
(4Mos 12,6; 1Sam 12,16; Ordsp 29,18; Ezek 1,1; Hab 2,2-3; Mark 1,35-39; Luk 9,1-6; ApG 16,9-10; ApG 26,19; 2Pet 3,9-13).

  1. AT VÆRE FORTALER FOR UNGE

YWAM er kaldet til at være fortaler for unge. Vi tror på at Gud har givet unge mennesker gaver og kald til at gå i spidsen for nye visioner og tjenester. Vi er overgivet til at værdsætte, stole på, oplære, støtte, give plads og sætte dem fri. De er ikke bare fremtidens kirke – de er nutidens kirke. Vi er overgivet til at følge dem, hvor de leder efter Guds vilje.
(1Sam 17,32-50; Præd 4,13-14; Præd 12,1-7; Jer 1,5-10; Dan 1,17-20; Joel 2,28; Joh 6,9; ApG 16,1-5; 1Tim 4,12-16; 1Joh 2,12-14).

  1. AT VÆRE DECENTRALISERET

YWAM er en Jesus-fokuseret, trosbaseret global bevægelse af frivillige, forenet af fælles formål, vision, overbevisning, værdier og relationer. Vi har ikke en centraliseret struktur. Enhver YWAM tjeneste  har det privilegie og åndelige ansvar at udvikle og opretholde sunde relationer med relevante autoriteter og ældstegrupper.
(2Mos 18,13-26; 3Mos 1,16-19; 3Mos 11,16-17,24-30; 5Mos 29,10-13; Jos 23,1-24:28; ApG 14,23; ApG 15,1-31; 1Kor 3,4-11; Tit 1,5-9; Hebr 13,7,17).

  1. AT VÆRE INTERNATIONAL OG TVÆRKIRKELIG

YWAM er international og tværkirkelig i både global og lokal opbygning. Vi tror på, at etnisk, sproglig og kirkemæssig forskellighed sammen med frigjorte dele af kultur er positive faktorer, som bidrager til sundhed og vækst i missionen.
(1Mos 12,1-4; 1Mos 26,2-5; Sl 57,9-10; Jer 32,27; Dan 7,13-14; ApG 20,4; 1Kor 12,12-31; Ef 4,1-16; Kor 3,11; Åb 7,9).

  1. AT HAVE ET BIBELSK VERDENSBILLEDE

YWAM er kaldet til at have et bibelsk verdensbillede. Vi tror på, at Biblen klart opdeler mellem godt og ondt, rigtigt og forkert. De praktiske dimensioner af livet er ikke mindre åndelige end tjenesternes udtryksform. Alt gjort i lydighed mod Gud er åndeligt. Vi søger at ære Gud med alt vi gør, og at udruste og mobilisere mænd og kvinder af Gud til at påtage sig opgaver og indflydelse i ethvert område af samfundet.
(5Mos 8,1-3; 5Mos 32,45-47; 2Kong 22,8; Sl 19,7-11; Luk 8,21; Joh 8,31-32; Fil 4,8-9; 2Tim 3,16-17; Hebr 4,12-13; Jak 4,17).

  1. AT FUNGERE I TEAMS

YWAM er kaldet til at fungere i teams i alle aspekter af tjeneste og lederskab. Vi tror på at en kombination af supplerende gaver, kald, perspektiv, tjeneste og generationer, som arbejder sammen i enhed i alle niveauer af vores mission, skaber visdom og sikkerhed. At søge Guds vilje og træffe beslutninger i teamsammenhænge sikrer, at man står til ansvar overfor hinanden, og det bidrager til større fællesskab, motivation, ansvar og ejerskab for visionen.
(5Mos 32,30-31; 2Krøn 17,7-9; Ordsp 15,22; Præd 4,9-12; Mark 6,7-13; Rom 12,3-10; 2Kor 1,24; Ef 5,21; Fil 2,1-2; 1Pet 4,8).

  1. AT UDVISE TJENENDE LEDERSKAB

YWAM er kaldet til tjenende lederskab som en livsstil fremfor et lederskabshierarki. En tjenende leder er en som ærer gaver og kald hos dem, som er under hans/hendes omsorg, og som vogter over deres rettigheder og privilegier. Ligesom Jesus tjente sine disciple, understreger vi vigtigheden af, at dem med lederskabsansvar tjener, dem de leder.
(5Mos 10,12-13; Sl 84,10; Es 42,1-4; Mika 6,8; Mark 10,42-45; Joh 13,3-17; Rom 16,1-2; Gal 5,13-14; Fil 2,3-11; 1Pet 4,10-11).

  1. AT GØRE FØRST OG UNDERVISE BAGEFTER

YWAM er overgivet til at gøre først og så undervise bagefter. Vi tror på at førstehånds erfaring lægger autoritet bag vores ord. En Gud-hengiven karakter og et kald fra Gud er vigtigere end den enkeltes gaver, evner og ekspertise.
(5Mos 4,5-8; Ezra 7,10; Sl 51,12-13; Sl 119,17-18; Ordsp 1,1-4; Matt 7,28-29; ApG 1,1-2; Kol 3,12-17; 2Tim 4,1-5; 2Pet 1,5-10).

  1. AT VÆRE RELATIONSORIENTERET

YWAM er overgivet til at være relationsorienteret i vores liv og samarbejde med hinanden. Vi ønsker at være forenet gennem hellig livsførelse, gensidig støtte, gennemsigtighed, ydmyghed og åben kommunikation, fremfor en afhængighed af strukturer og regler.
(4Mos 19,18; Sl 133,1-3; Ordsp 17,17; Ordsp 27,10; Joh 13,34-35; Joh 15,13-17; Joh 17,20-23; Rom 13,8-10; 1Joh 1,7; 1Joh 4,7-12).

  1. AT VÆRDSÆTTE DEN ENKELTE

YWAM er kaldet til at værdsætte den enkelte. Vi tror på lige muligheder og retfærdighed for alle. Skabt i Guds billede tror vi på, at mennesker af alle nationaliteter, aldersgrupper og daglige funktioner har særlige ting at bidrage med og særlige kald. Vi er overgivet til at ære Gud-givne lederskabs- og tjenestegaver i både mænd og kvinder.
(1Mos 1,27; 4Mos 19,13-16; 5Mos 16,18-20; Sl 139,13-16; Mark 8,34-37; ApG 10,34-35; Gal 3,28; Ef 6,5-9; Hebr 2,11-12; Jak 2,1-9).

  1. AT VÆRDSÆTTE FAMILIER

YWAM anerkender vigtigheden af at familier tjener Gud sammen i mission, ikke bare faderen og/eller moderen. Vi lægger også vægt på inklusion af familier med enlig forælder. Vi opmuntrer til udvikling af stærke og sunde familieenheder, hvor hvert medlem af familien deler kaldet til mission og bidrager med sine unikke og forskelligartede gaver. Vi opretholder og ærer Guds ord om at et helligt ægteskab er mellem én mand og én kvinde.
(1Mos 2,21-24; 1Mos 18,17-19; 5Mos 6,6-7; Ordsp 5,15-23; Ordsp 31,10-31; Mal 2,14-16; Matt 19,3-9; 1Kor 7,1-16; 1Tim 3,2-5; Hebr 13,4).

  1. AT PRAKTISERE AFHÆNGIGHED AF GUD

YWAM er en bevægelse af frivillige kaldet til at praktisere et liv afhængige af Gud for økonomisk forsørgelse. For den enkelte og for ethvert YWAM hold eller fællesskab kommer denne støtte hovedsageligt gennem Hans folk. Ligesom Gud har været generøs mod os, ønsker vi at være generøse med os selv, vores tid og talenter til uden nogen forventning om godtgørelse.
(1Mos 22,12-14; 2Mos 36,2-7; 4Mos 18,25-29; Mal 3,8-12; Matt 6,25-33; Luk 19,8-9; 2Kor 8,1-9:15; Fil 4,10-20; Tit 3,14; 3Joh 5-8).

  1. AT PRAKTISERE GÆSTFRIHED

YWAM anerkender gæstfrihed som tjeneste som et udtryk af Guds karakter og at værdsætte mennesker. Vi mener, det er vigtigt at åbne vores hjerter, hjem, YWAM-lokationer og at tjene og respektere hinanden, vores gæster og de fattige og nødlidende. Ikke ud fra sociale normer, men som et udtryk for generøsitet.
(1Mos 18,1-8; 2Sam 9,1-11; Sl 68,5-6; Ordsp 22,9; Es 58,7; Matt 25,31-46; ApG 28,7-8; Rom 12,13; Hebr 13,1-3; 1Pet 4,9).

  1. AT KOMMUNIKERE MED INTEGRITET

YWAM anerkender at alt eksisterer fordi Gud kommunikerer. Derfor er YWAM kaldet til sandfærdig, præcis, tidssvarende og relevant kommunikation. Vi tror, at god kommunikation er afgørende for stærke relationer, sunde familier og samfund samt effektiv tjeneste.
(1Mos 1,3-5; 4Mos 23,19; Ordsp 10,19; Ordsp 25,9-14; Zak 8,16-17; Matt 5,33-37; Luk 4,16-22; Joh 1,1-5; Kol 4,6; Jak 3,1-18).

HISTORISK BAGGRUND: Dette dokument omfatter YWAMs erklærede formål. overbevisninger og grundlæggende værdier for Youth With a Mission. YWAMs erklærede formål blev nedskrevet i starten af 1960’erne. Vi skrev bevidst aldrig “erklæring om tro” da vi er “en international bevægelse af krisnte fra mange kirkeretninger”, og vi ønskede blot at klartgøre på hvilket grundlag Gud havde skabt denne bevægelse. YWAMs overbevisninger og grundlæggende værdier er blevet født gennem en proces over flere årtier, med at lytte til Gud og til hinanden. Processen i at identificere vores værdier blev startet af Darlene Cunningham i 1985 på YWAMs 25 års fødselsdag, med det formål at videregive dem til efterfølgende generationer.

Dokumentet blev senere, i 1991, anerkendt af det Internationale Råd. Dengang var det Internationale Råd (International Council eller IC på engelsk, red.) det anerkendte globale lederskab for missionen. Siden har gruppen af globale ældste fungeret under adskillige navne; Først som det Internationale Råd (IC), senere som det Globale Lederskabsteam (GLT) og herefter som det Globale Lederskabsforum (GLF). Denne blev opløst i Singapore i 2014 til fordel for en mere flad rammestruktur for bevægelsen på et trans-lokalt niveau for at modgå en mere og mere hierarkisk organisatorisk struktur. I dag findes der mange åndelige ældsterådsgrupper (circles) i missionen – mange af dem kendt som Area Circle Teams (ACTs). En seniorgruppe af ældste blev kaldt sammen af Loren og Darlene Cunningham og er kendt som Founders’ Circle (FC). Gennem disse mange årtier har den primære rolle for de globale grupper af åndelige ældste (værende IC, GLT, GLF eller FC) været at bekræfte, forvalte og sikre missionens grundlæggende dokumenter/beskrivelser. Though the FC does not have the governmental oversight of earlier leadership frameworks, it does carry this role of protecting and clarifying our foundational documents.

Den historiske baggrund for YWAM’s værdier, siden de først blev præsenteret af Darlene i 1985 og anerkendt af IC i 1991, indeholder opdateringer fra GLT i 2003 og GLF i 2011, 2014. FC godkendte en opdatering i 2017, under UofN workshoppen i Costa Rica, omhandlende inkluderingen af “Tjenstvillighed” som én af vores gensvar til vores Overbevisninger; og en opdatering i 2018, under YWAM Together  i Thailand, der præciserer værdi 15. På samme tid fik dette dokument sit nuværende udseende for at vores Formål, Overbevisninger, Grundlæggende værdier og de understøttende bibelske referencer ville blive præsenteret som ét dokument. Dette dokument, anerkendt af Founders’ Circle i maj 2020, præciserer ordlyden af vores Formål samt værdi nummer 4 og 7.

Dette opdaterede dokument samt de følgende seks pagtmæssige dokumenter (nævnt på originalsproget for lettere reference, red.) udgør de grundlæggende beskrivende dokumenter for Youth With a Mission:

• 1988: The Manila Covenant,
• 1992: The Red Sea Covenant,
• 2002: The Nanning Covenant,
• 2010: The Jubilee Covenant,
• 2014: The Singapore Covenant,
• 2014: The Covenant to End Bible Poverty.

YWAMs identitet og mission er videre præciseret i hvad vi kender som “Four Legacy Words” fra Gud til Loren Cunningham gennem årene angående “alle”- og “enhver”-delen af vores kald. Disse (igen nævnt på originalsproget for lettere reference, red.) er de ord fra Herren, der gennem vores historie har tjent som retledning og formet vores eftermæle som mission. De er:

1. The Covenantal Vision of the Waves, som Loren fik i juni 1956 på Bahamas kort før hans 21. års fødselsdag
2. The Call to Disciple Nations through the Seven Spheres of Society (1975)
3. The Christian Magna Carta (1981)
4. The Commitment to End Bible Poverty Now (1967 & 2014)
Disse har alle rødder til missionens begyndelse, og vi vokser fortsat i vores forståelse og brug af disse fire Legacy Words.