• Narrow screen resolution
  • Wide screen resolution
  • Increase font size
  • Decrease font size
  • Default font size

Familielejr

Læs mere her...

Familie DTS

Læs mere her...
  • Dansk
  • English
Hjem arrow Tjenester arrow Familiearbejdet arrow Familielejre
Familielejre Udskriv E-mail

UMO afholder hvert år familielejre. En Familielejr er familieferie når det er bedst, med tid og muligheder for oplevelser, fællesskab og samvær.

Det er en mulighed for at lære den levende Gud bedre at kende, høre Hans stemme og opleve, at Han har en plan for dig og din familie.

Lejrene har masser af inspirerende undervisning, lovsang og små gruppesamlinger. Der er også tid til bare at være en familie, og måske tage en udflugt til stranden.


Hent brochure for familielejre 2012 her...


Sjellebro: 8-14. Juli 2012

Lejren:
Lejren holdes på Sjellebro, Ungdom Med opgaves center, beliggende på en 3,5 ha. naturgrund, med skov, mark og å. De familievenlige faciliteter giver rig mulighed for aktiviteter for hele familien, sport, spil og fællesskab.
Det er mulighed for at bo på værelse eller camping. (Der er ikke flere ledige værelser, hvis du ønsker at komme på venteliste til værelse, skal du skrive det i feltet 'bemærkning' ved tilmelding.)
For campister er der adgang til el, vand, toilet og bad.

Lejrens adresse:
Ungdom Med Opgave
Randersvej 195
8544 Mørke

Fokus:
Vi ønsker på en særlig måde at sætte fokus på familiens liv, og se både børn og voksne tage nye skrid med Gud og med hinanden.

Mål:
Gennem undervisningen og fællesskabet ønsker vi at give gode og brugbare redskaber til at bygge et sundt og stærkt familieliv.

auestad1.jpgTalere: Benedikte & Igor Auestad*,  Norge.

Familien Auestad vender nu tilbage til Norge efter 10 år i Centralasien hvor de har arbejdet med DTS og ledt et sprogcenter med over 300 studenter. De har et stort hjerte for at udruste den enkelte og familier til tjeneste, både hjemme og i mission. De kommer fra Sola (Stavanger) og har arbejdet med UMO siden 1999 efter DTS for Familier i 1996. Igor (45) og Benedikte (37) er begge vokset op i Den Norske Lutherske Kirke og oplevede en gennemgribende fornyelse på lejr med UMO i ugerne efter deres bryllup i 1994. Efter denne fornyelse har Gud gjort meget i deres liv og udrustet dem i lederskab og discipelskab. De har tre børn: Katja er født i 2000, Mikael i 2003 og Victoria i 2007. *:navne ændret pga. sikkerhed

Dette forår er de på Family Ministry Skole på Grimerud i Norge og skal derefter arbejde med mobilisering og støttearbejde udfra Norge.

Program:
Det daglige program er tilrettelagt med lovsang, undervisning morgen og aften, samt fællesskab i små grupper. Om formiddagen er der program for alle børn fra 2 år til og med 6. klasse i aldersinddelte grupper, mens forældrene er til undervisning og samling i grupper.
Gruppesamlingerne er en vigtig del af lejren, hvor vi har god tid til at dele liv og tanker med hinanden, samt bede for hvert enkelt par.
Hver eftermiddag er uden program, så der er tid til at være sammen som familie, tage på tur eller nyde de dejlige omgivelser.

prisersjellebro.jpg

TILMELDING TIL LEJREN PÅ SJELLEBRO - HER (Der er ikke flere ledige værelser, hvis du ønsker at komme på venteliste til værelse, skal du skrive det i feltet 'bemærkning' ved tilmelding.)


Fjellerup: 22 -28. Juli 2012

Lejren:

Lejren afholdes på Djurslands Efterskole, som er beliggende på en stor naturgrund i udkanten af den populære ferieby Fjellerup, to kilometer fra en af Djurslands bedste badestrande. Foruden de dejlige naturomgivelser er der en stor idrætshal, som kan bruges til leg og sport, når der ikke er møder.

Udendørs er der campingplads, boldbaner, beachvolley, legeplads og skov.

Det er mulighed for at bo på værelse eller camping.

Teenagere bor på sovesal og er alle på fuld kost

For campister er der adgang til el, vand, toilet og bad

Lejrens adresse:

Ungdom Med Opgaves Familielejr

c/o Djurslands Efterskole

Kanneshøjvej 43, Fjellerup

8585 Glesborg

 Fokus:

Vi ønsker på en særlig måde at sætte fokus på fællesskabet med Gud, så vi kan vokse i det at kende ham og gøre ham kendt

Mål:

Gennem undervisningen og fællesskabet ønsker vi at give plads til, at den enkelte kan vokse i livet med Gud og finde retning for kald og tjeneste.

bbthomson.jpgTalere: Bruce & Barbara Thompson

Bruce & Barbara Thompson er begge født og opvokset på New Zealand. Bruce er uddannet læge og Barbara som sygeplejeske, og sammen har de stiftet fakultetet for rådgivning og sundhed i University of the Nations, UMOs universitet. Med denne faglige baggrund har de har tjent som missionærer i Vest Afrika og gennem flere forskellige missionsbevægelser. De har gennem deres arbejde etableret rådgivningsklinikker og tjenester i adskillige lande. De har to sønner og deres tjeneste fører dem verden rundt, hvor de underviser og betjener mennesker. De har også skrevet adskillige bøger.

Program:

Det daglige program er tilrettelagt med lovsang, undervisning morgen og aften, samt fællesskab i mindre grupper. Om formiddagen er der program for alle børn fra 3 år til og med 6. klasse i aldersinddelte grupper, mens forældrene er til undervisning og samling i grupper.

Juniorerne samles både morgen og aften, mens teenagerne har deres egen ’lejr’ i lejren. 17+ gruppen er et tilbud til lejrens unge mellem 17 og 25 år, med mulighed for fællesskab, fokuseret omkring de ting der rører sig i den aldersgruppe.

Hver eftermiddag er uden program, så der er tid til at være sammen som familie, tage på tur eller nyde de dejlige omgivelser.

priserfjellerup.jpg

TILMELDING TIL LEJREN I FJELLERUP - HER


famlejr06-1.jpg
Lovsang på Familielejr

famlejr06-2.jpg
Tid til fordybelse

famlejr06-3.jpg
Tid til fællesskab

famlejr06-4.jpg
Tid til at være........familie
 

Download

I vores medie arkiv - har du mulighed for at downloade undervisning, ansøgningsskemaer, brochurer osv.

Se mere her

Connected

Connected er vores nyhedsblad, som sendes til ca. 2200 husstande i Danmark 4 gange årligt. Connected trykkes kun på dansk. Du har muligheden for at modtage bladet gratis. Læs mere her...

Bliv stab

Har du lyst at være med på UMO-teamet fuldtids, så har vi flere behov som du kan være med til at dække - både i Randers og Svendborg.

klik her for at se hvilke behov vi har for tiden.

Medlemsskab af UMO

For kun 100 kr. for en voksen pr. år eller 200 kr. for en familie, har du mulighed for at hjælpe UMO som medlem. Dette kontinengent er med til at hjælpe os med at tage nye initiativer. Du har også mulighed for at hjælpe os økonomisk på andre måder. Læs mere her...